September 2008

Fanget af pirater

Årets store rejse var et charter for søværnet i forbindelse med den store internationale øvelse, DANEX 08. Turen fandt sted i begyndelsen af september. Ideen var, at Samka skulle sejle op i Ålbæk-bugten og agere et skib fanget af pirater.

To gange besætning og et sæt pirater
Besætningen bestod af Laurits Nielsen (bedstemand/mester), Svend Vølund Hansen (befaren), Preben Skov (ubefaren/hovmester) og mig selv Leif Rosendahl (skipper). Vi kom efter et døgns sejlads frem til den anviste ankerplads ret tæt på land. En flok hjemmeværnsfolk forklædt som hhv. pirater og besætning kom om bord og blev underbragt i lastrummet. Vi som ”rigtig” besætning skulle blot passe skibet og ellers få tiden til at gå med almindeligt skibsarbejde.

Kuling fra øst
Uheldigvis var vejret ret usædvanligt med konstant vind fra øst, hvilket gjorde ankerpladsen noget ubehagelig. En enkelt aften skulle vi sejle ind i læ af Hirsholmene, og det var jo dejligt med en rolig nat. Vi havde med henblik på denne tur fået monteret en lille elmotor på ankerspillet, og den viste virkelig sin værdi, da den næsten uden problemer kunne hive kæden ind. Men ellers måtte vi ligge ude i det åbne og helt ubeskyttede farvand.
     En enkelt dag midt i perioden havde vi en regulær kuling fra øst, og da ville hverken ”besætning” eller gidseltagere være om bord, så de blev sejlet i land. Vi andre skulle derimod blive om bord. Samka hoppede helt vildt i søen, og for gangs skyld blev der ikke disket op med hovmesterens sædvanlige lækkerier. Ingen havde rigtig appetit, så det blev kun til en håndmad en gang i mellem. Vi kunne også se på GPS’en, at vi drev en smule ind mod land, og det blev nok alt i alt til ca. 300 meter. Men ankeret holdt heldigvis.


Trawlhed om bord
Efter en lille uges forløb var vores del af øvelsen forbi, og vi blev en aften beordret til at lette anker. Igen skulle den lille elmotor trække ankerspillet, og med lidt hjælp fra maskinen på ”langsomt frem” gik det da også nogenlunde om end netop langsomt. Da kæden var lodret i vandet, sagde elmotoren imidlertid stop, den kunne simpelthen ikke klare opgaven. Vi måtte så hjælpe til med de to spilhåndtag, og da vi noget svedige fik ankeret op i overfladen, fik vi en forklaring. Vi havde simpelthen fisket et gammelt trawl med kæde, wirer og net, og det kunne hverken vi eller spillet klare.
     Søværnet havde ikke tid eller vilje til at hjælpe os, så vi måtte klare ærterne selv. Laurits monterede derfor en vinkelsliber på en lang stang, og med en god skæreskive lykkedes det ham at få kappet wirerne, og da kæden fra trawlet heldigvis hang under vores anker, fik vi os gjort fri. Vi fik samtidig den sandsynlige forklaring på, at vi ikke var drevet længere med ankeret i det dårlige vejr. Det var i virkeligheden det gamle trawl, der havde holdt os.

Narko- og våbenjagt

Næste punkt i øvelsen skulle foregå ud for Grenå. Da vi først skulle være der næste dag til middag, kunne vi nu med økonomifart liste sydover. Ud for Grenå blev vi efter lidt ventetid bordet af en af søværnets specialenheder, der skulle undersøge Samka for kontrabande (smuglergods). Vi havde med henblik på denne del af ”legen” gemt en kuffert og en papkasse med ”drugs” på skippers og styrmandens kamre, og skipper var også kommet til at låne et attrapgevær, som var gemt i maskinrummet. Efter at boarding-mandskabet havde gennemsøgt hele skibet uden at finde de skjulte ting, fik vi lov at sejle mod Marstal.
     En spændende øvelse at deltage i, bortset fra at vejret absolut var imod os. Men vi fik da malet lidt og lavet andet skibsarbejde og hyggede os også sammen på trods af vejrforholdene.

 

 

Leif Rosendahl