Wischhafen tur-retur

Torsdag d. 19. august 2010 kl. 19:00 samledes deltagerne fra Marstal Søfartsmuseum og Marstal Småborgerlige Sangforening sammen med fire besætningsmedlemmer ombord på MS Samka. Klokken nærmede sig afgang, og da sidste mand - Boye Kromann - kom ombord, afgik Samka med kurs mod Holtenau for herefter at komme gennem Kielerkanalen.

Vejret var fint og styrmand Erik tog vagten de første timer og blev senere afløst af skipper Peter Carlsen, der selv tog skibet gennem kanalen sammen med en mand på vagten. Alle andre gik til køjs fordelt i forskibet og i lasten, hvor vi lå på medbragte madrasser.

 

   

Fredag morgen ankom vi til slusen i Brunsbüttel og kom hurtigt igennem for derefter at sejle ind på Elben med kurs mod Wischhafen. Ved ankomst skulle vi passere et såkaldt Sperrwerk, dvs. en form for sluseporte, der kunne lukkes ved stormflod. Vi sejlede via en smal kanal helt op til selve Wischhafen og ind i en endnu smallere sidekanal eller havn, som man kalder det på de kanter. Det er her vigtigt at ramme højvande, og det forstod vi hurtigt, da vi ankom. Vi havde i Brunsbüttel fået en kendtmand med, som overtog styringen på den sidste del af turen og godt så. Der var stadig ikke meget vand, og de sidste 50 meter tog mere end en time at sejle grundet for lidt vand under kølen, faktisk sejlede vi i det rene plutter(mudder), eller hvad man nu skal kalde det.

Godt fortøjet kunne vi stoppe maskineriet og rigge landgangen til. Vi kunne på grund af lavvande ikke komme til at ligge helt inde ved pælene, men måtte lægge en pram imellem så landgang var temmelig besværlig. Hovmes- ter diskede til aften op med en god gang kylling i karry og æblekage til ef-termad, så bunden blev lagt, før man kunne tage ud og studere de lokale beboere.

Hen på aftenen skulle der så optrædes i det store telt, så alle mand blev iført uniform dvs. ens trøjer og godt humør. Efter at være budt velkommen skulle den så have hele armen, og første sang gik da også godt, men efter anden sang var opført, stoppede festen, og vi fik besked om at sætte os stille ned, for nu skulle der af en større indbudt flok fortælles om frivillige arbejder i forskellige foreninger, og hvad den enkeltes status var med hen-syn til hustru, børn osv. Efter denne noget underlige form for fest skulle alle mand så igen optræde. Det blev atter til to numre, hvorefter der så igen blev sagt stop, men denne gang fik vi dog dem overtalt til at få lov at opføre et ekstranummer på tysk - for så at sige tak for i aften og gå til-bage ombord, hvor vi selv kunne bestemme tempoet. Her blev det da også rimeligt lystigt.

Lørdag morgen blev der indkøbt rigeligt med rundstykker, som efter kort tid blev fordoblet, da en lokal reder var blevet gavmild og også kom med brød, så vi havde nu omkring 60 stykker morgenbrød og kunne derfor rigtig mæs-ke os. Hen på formiddagen gik turen så til det lokale museum og derfra til en lokal beværtning med en noget alternativ udstilling af bl.a. havets dyr samt lokale drikke. Om eftermiddagen blev der igen stillet op til sang, og alle mand optrådte nu på lugen af Samka, her var vi vores egen herre og kunne synge så meget, vi nu havde lyst til.

 

Hovmesteren diskede igen op hen under aften med en velsmagende gang gule ærter og pandekager med is. Aftenen sluttede med fyrværkeri på hav-nen og bal i det store telt. Herefter var det fri til alle, og man kunne nu besøge de små lokale listige steder og ikke mindst fejre Boyes fødselsdag, så sidste mand kom ombord hen ad kl. 4 om morgnen, men stadig syngende.

 

Søndag morgen blev der af dem, der var gået tidligt til køjs, taget en sød hævn over nattesangholdet, idet de måtte smage samme medicin i form af højstemt sang, men alle var dog gemytlige alligevel. Vi ventede nu kun på at få højvande, så vi kunne komme hjemover, og hen af eftermiddagen blev der så startet op. Vi kunne nu uden de helt store bevægelser forlade Wischhafen. Vi fik dog hjælp af en lille trossebåd, der også fulgte med et stykke ud, da den skulle tage vores kendtmand med retur.

Nu gik turen så hjemefter, og alt forløb godt, bortset fra at vores 220 volt ikke virkede, så Mogens Madsen - også kendt under det nye navn "Kilowatt-Madsen" - måtte sammen med Leif Terkelsen gå i aktion og få byttet om på nogle ledninger, så det igen kunne køre. Dette var jo ret vigtigt, da vi skulle bruge 220 volt til køleskab, søkort og ikke mindst fadølsanlægget.

Godt på vej gennem Kielerkanalen løb vi ind i en Stau på den sidste del, da der her var en ret stor skøjte foran og nogle endnu større imod, så her blev vi forsinket i mere end en time. Alligevel kom vi frem, og Hubert kunne nu sammen med Tommy tage hundevagten og bringe os over den sidste strækning fra Kiel til Marstal, hvor vi ankom kl. 04:00 mandag morgen efter en meget fin rejse med gode oplevelser.

 

Henning Terkelsen